ChristianshavnsApotek

ningen af det nye hospitalsapotek. M ü l l e r fortæller lidt herom i sin selv­ biografi og priser navnlig den udmærkede hjælp, han fik af apotekets flinke discipel P. C h r . A b i l d g a a r d ; til denne sidste vil der iøvrigt senere blive lejlighed at vende tilbage i hans egenskab af stifter og forstander for Vete­ rinærskolen på Christianshavn. At også apoteker C a p p e l satte pris på såvel A b i l d g a a r d s som F r . Ff. M ü l l e r s arbejde får man en del år senere et tydeligt bevis for i et tillæg, som C a p p e l i 1783 gav sit testamente. Han bestemte nemlig heri, at »mine første tro Medarbejdere i mit Apotek« hver skulle tillægges en arvepart på 1500 rdl. som en Erkjendtlighed for deres tro Flid og Arbejde ved mit Apoteks Indretning dels som en Erkjendtlighed, jeg skylder dem endnu for den Venlighed, hvormed de have lovet at bringe mine Materialier i Orden« (i C a p p e ls dødsbo). - På denne tid har forholdet mellem »den koleriske M ü l l e r og den mere godmodige C a p p e l« ( C . Nyrop. 1917) åbenbart igen været godt; det svingede ellers stærkt i årenes løb. Da F r . H. M ü l l e r star­ tede sin materialistvirksomhed og senere endda søgte at kombinere den med et privilegeret apotek, var J. D. C a p p e l ret naturligt at finde blandt hans modstandere. Og da C a p p e l senere - sammen med apoteker C l a r i Rends­ borg, der var indehaver af en fajance- og stentøjsfabrik - begyndte med forsøg på porcelænsfremstilling, betragtede M ü l l e r dette som et indgreb i porcelænsfabrikens monopol; der har for C a p p e l s vedkommende dog sik­ kert kun været tale om særlige forsøg som led i hans kemiske arbejder, uden nogen tanke for en eventuel økonomisk udnyttelse.12) I de år F r . H. M ü l l e r var ansat på kgl. Frederiks hospitals apotek fort­ satte han sine studier, og han havde af J. D. C a p p e l fået lov til i apotekets laboratorium at holde offentlige forelæsninger over mineralogi. Hans hu stod dog til en mere selvstændig stilling, hvori han tillige kunne fortsætte sit videnskabelige arbejde. Og der viste sig nu pludselig en udvej herfor. Kurantbanken i København fik 1759 kongelig tilladelse til at oprette sin egen mønt, og stillingen som dennes guardejn havde M ü l l e r fået grundet håb om. Efter en rejse til Tyskland, hvor han specielt satte sig ind i »probér- kunsten«, blev han fra december 1760 ansat som møntguardejn, idet han dog forinden overfor en særlig kommission måtte aflægge prøver på sin duelighed. - For F r . H. M ü l l e r syntes nu vejen banet for en sikker frem-

Slutningen af købekontrakt (6. juni 1795) mellem Fr. H. Miiller og J. P. Pflugmacher. Til vitterlighed underskrevet af Chr. H. Wadum og J. F. Fuglsang. 24