ChristiansborgsGenopførelse_1904

Karakter«, gjorde arbetet visserligen svårare, men jag ansåg och anser det fort- farande, kan uppgiften ej losas så, att samtliga dessa hufvudvilkor uppfyllas, då bor den helst blifva olost; skall man kompromissa om hufvudfordringar, biir det hela aldrig till verklig glådje. Som text i Eder tidskrift till mitt projekt anser jag låmligast at gora några utdrag ur den skisserna åtfoljande promemorian. Beskrivelse. Ved Lov af 15. November 1903 er det vedtaget, at Christiansborg Slot bliver at genopføre saaledes, at der navnlig tilvejebringes enten samlet eller adskilt de fornødne Bygninger etc. . . .

PROJEKT TIL CHRISTIANSBORGS GENOPFØRELSE (NR. 9).

ARCHITEKT FREDR. LILLJEKVIST.

Det synes mig, at det eneste mulige er at samle Bygningens forskellige Dele til en Enhed. Kommissionen af 1888 fremholder ved den endelige Be­ dømmelse af den da stedfundne Konkurrence som Hovedresultat først: at det af æsthetiske Hensyn var ugørligt paa det gamle Slots Plads at opføre to selvstæn­ dige, isolerede Bygninger, en for Kongen og Højesteret, en anden for Rigsdagen. Den Del, omkring hvilken Bygningerne bør samles, bør ikke høre ude­ lukkende til Slottet eller udelukkende til Rigsdagsbygningen, men den bør være fælles for dem begge, og selvfølgelig bør dette Parti indeholde Riddersalen, der skal støde umiddelbart op til Kongens Beletage og Repræsentationsetage, og i hvilken Sal Rigsdagens Medlemmer skal samles, naar Rigsdagen aabnes af Kongen. Denne Sal er den første i Landet, den bør derfor i enhver Henseende markeres højt over Slottets øvrige Dele og danne det Taarnparti, som saa almindeligt forlanges, og som Bygningen i og for sig og kanske endnu mere i

— LV llI —