ChristianWinther_III

— 86 — blot som „en Slags Musik i Ord, som en melodisk Talestrøm, hvis Bestemmelse kun er at drage forbi Øret og idethøjeste vække nogle halvdunkle Billeder, Anelser og Længsler, som de ikke engang gjøre sig Umag for at fastholde.“ — Angaaende Samlingens næste Afsnit „Blandede Digte“ bemærker han, at man her stiger „et Trin i Vejret.“ Han omtaler bl. a. det saa bekjendte Digt „Fjældvandring ved Badet“ 1), der som Helhed har gjort et blandet Indtryk paa ham. Han siger: „Dets Kjærne, Romancen om Regisse og hendes Elsker2), an­ seer jeg for noget af det Bedste i hele Samlingen. Dette Digt udmærker sig ikke blot ved en episk Klarhed i Tegningen, ved ypperlig valgte Situationer og levende Figurer; men der gaaer tillige igjennem det en roman­ tisk Friskhed som en kølende Vind, der forfrisker Læse­ ren og spreder alle de sygelige Elskovsdrømme, hvor­ med de foregaaende Sange have fyldt hans Sjæl. Ogsaa paa malerisk Virkning, paa Styrke i det Pittoreske, er denne Digtning rig . . . . Men Rammen forstyrrer paa en ubehagelig Maade det rene Indtryk; thi der er ingen indvortes Enhed mellem den og Maleriet. Dette er holdt i en ædel Simpelhed, i en ren og ufordærvet Stil; men den moderne Ramme træder arrogant og afstikkende frem med sin matte Forgyldning af heinesk Sværmeri og ulykkelig Kjærlighed, som om den vilde sige: „Se paa mig! Det er dog mig, der giver Maleriet dets Værd“...............Hvad Slutningen angaaer, der paa den saameget yndede ny-franske Maneer indeholder en De­ monstration mod Ægteskabet, saa er den her aldeles i) Sml. Digtn. VI, S. 25. 2) Almindelig bekjendt under Benæv­ nelsen „Murad“.