ChristianWinther_III

— 8 5 - dende Traad, nu savner man Pointet og det objektive poetiske Gehalt, man savner Ideens Klarhed og Tankens Vægt, og Hvad bliver der saa tilbage? — Denne hans Mening m l Marie ikke dele, da netop disse Digte have interesseret hende, og hun finder dem smukke og følel­ sesfulde frem for tusende andre. Han mener, at hendes Sympati for dem kan forklares ved, at hendes Sind, medens hun læste dem, var meget mere end almindelig bevæget af en anden hemmelig Aarsag, saa at hun netop i det øjeblik følte sig modtagelig for Hvad der ellers, uden at efterlade noget Indtryk, vilde have gaaet forbi hende. Som de Digte, han i den omtalte Cyklus ikke vil forkaste, nævner han „Tilegnelse“, der er et smukt Udtryk for en resigneret Sorg, som er mildnet og opløst i Poesien, og hvor Følelsen ikke, som i ad­ skillige andre af Digtene, er måttet til klynkende Sen­ timentalitet; fremdeles undtager han „Fortrøstning“ 1), hvor han alligevel finder det lovlig galt, at Vorherre lukker Digteren ind i Himmelen, fordi han røres ved at se den Elskedes „søde øjne græde“. Endnu fremhæver han „Til Søvnen“ 2), der ved en ren, ligesom barnlig, tilbedende Kjærlighed minder om Baggesens erotiske Digte, „I Skoven“ 3), „Sangerens Død“4) og „Jeg hat- fundet“ 5). Derimod er han ubønhørlig mod et Digt som „Mod! — Mod!“6) Han siger: „Hvad Meningen af det er, maa Gud og Chr. Winther vide; jeg veed det idetmindste ikke.“ Da Marie indvender herimod, at der i Poesien er Meget, som man kun kan føle, ikke for- staa, angriber han Damernes Betragtning af Poesien x) Nr. 6. 2) Nr. 19 (se S. 22—23). 3) Nr. 15 (se S. 22). 4) Nr. 17. 5) Nr. 21. '«) Nr. 16.