ChristianWinther_III

— 8 3 — Næste Søndag indfinder Elskeren sig atter, meget ivrig efter at høre Maries Mening. Da han seer hende, synes han, hendes Ansigt har faaet et forklaret Udtryk af Lykke og Glæde, det er, ligesom hendes Træk ere bievne mere udviklede, som om de have afkastet deres barnlige Ubestemthed og vundet den Sikkerhed og Ro, der altid er et Tegn paa, at Sjælen er sig sin aandelige Rigdom, sin Vej og sit Maal i Livet bevidst. Han me­ ner, denne Forandring kommer af, at Kjærligheden er vaagnet i hendes Hjærte og har fortalt det sine Hem­ meligheder, og ved denne Forestilling ønsker han sig selv tillykke, idet han spørger hende Hvad hun saa synes om Winthers nye Digte. „Jo, særdeles godt,“ svarer hun, næsten til hans Skræk, og, da hun kan se hans Ansigts Uro, tilføjer hun hurtigt, at hendes Dom gjælder denne Samling, tagen som Helhed, medens hun nok har Adskilligt at indvende mod flere af dens Enkelt­ heder. Han bekjender saa, at denne Digtsamling langt­ fra har vundet hans udelte Bifald eller tilfredsstillet hans Forventninger. Han næsten ærgrer sig over, at han under deres sidste Samtale har rost Winther for Delika­ tesse i Udvalget af sine Digte; en saadan er nemlig slet ikke karakteristisk for denne nye Samling, i hvilken det — idetmindste fra denne Digters poetiske Stand­ punkt — Middelmaadige har faaet Plads og rent ube­ tydelige Hjærteudgydelser ere komne med, saa at uden Skade en Trediedel af Bogen kunde skæres bort; saa vilde de to Trediedele af det Tilbageblevne være for­ træffelige. Han erklærer, at han navnlig ved den over­ flødige Trediedel tænker paa Digtene „Til Een“ *). Hertil x) I den omtalte Samling findes de 23 første. 6*