ChristianWinther_III

61

—

—

At modtage ufortjente, men derfor sande Gaver, er des­ uden at leve af Naade; men intet Levebrød er behage­ ligere end dette, naar det uddeles af en elskværdig Dame. Tillad mig den skriftlige Expektoration, som var bleven mig nødvendig, fordi min invalide Tilstand for­ hindrer mig fra at overbringe den mundtligt. Snart haaber jeg dog at kunne træde for Deres Øjne med tilbørlig Anstand, det vil sige: uden at støtte mig paa den fæle Stok, som har opvakt russiske Idé-Associa­ tioner hos Dem. Ifald Synet af den gjorde samme Virkning paa Etatsraad B a n g x), da kunde den maaske blive foreviget i en ny Udgave af „Sars-Koje-Selo“ 2). Med de forbindtligste Hilsener fra min Kone og min Moder har jeg den Ære at undertegne mig Deres ærbødigste Nye Bakkehus, 2den Oktbr. 1844. j H e ib e rg s. T. I Hast!“ Fru Werliin. Ogsaa Fr. Paludan-Muller hyldede hun ved en Nyaarsaften at sende ham „en yderst smagfuld Kurv med Vindruer“3). I den her omtalte Periode af Chr. Winthers Liv trak han sig mere og mere bort fra de Ivrese, i hvilke han tidligere havde søgt Oplivelse, og hengav sig nu næsten udelukkende til „den Ene“. Han synes endog- saa gjærne at have villet være for bestandig fjærnet fra Kjøbenhavn; af et Brev fra Ingemann til H. C. Ander- i) oie B. 2) Et Digt af denne („Mindeblade fra Rusland“). 3) Se Breve fra og til C.W ., S. 132.