ChristianWinther_III

— 5 4 —

I Dit rørende, blqpide, Dit silkebløde Haar min vansmægtende .Tanke saa sød en Drøm sig faaer. De yndigste Noveller jeg aner i Dit Blik; jeg ingen Bog saa dejlig end før for Øje fik. Som Engle om Madonnas hellige Hoved staa, saa tusend Fantasier en Glorie om Dig slaa.

I dette hendes Blik er der — som sagt — „en Vemod ", en Verden fuld af Kummer“ 1); det er klart2) og udgaaer med stærk Lue fra Øjnenes „milde Stjærner“ 3). Der er Dug om dette Øjes Blaa4), og han taler om dets Blink og dets Sitren med Brynet5), sagtens en Følge af, at „Sorgen har kysset hende“ 6). Han hilser disse Øjne og dette Blik saaledes7):

To milde Stjærner vogte saa kjærligt paa min Vej, at jeg var rent afsindig, hvis jeg dem fulgte éj. O, kjære, klare Stjærner! Bliv ved at tindre smukt, og led mig over Livets vildtsvulmende Bugt! Jeg grunded har saalænge, men ej til Klarhed bragt, hvorfra I vel har hentet hin underfulde Magt,

h Nr. 81. 2) Nr. 52. 3) Nr. 42 og 61. 4) Nr. 27. 5) Nr. 52. 6) Nr. 43. 7) Nr. 61.