ChristianWinther_III

— 461 — Samklangen gjennem Mislydene og paa at føre Menne­ skene ind i Skjønhedens uendelige Rige, hvorfra der udgaaer frigjørende Kraft. Chr. Winther, sagde han, har været mellem dem, der fik en sjælden Ævne til saadan Gjerning. Grundtonen i hans Sang var Kjærlig­ hed , og den ytrede sig først som Kjærlighed til Livet. Naar han stod overfor det Uforsonede, overfor Det, som bredte Mørke paa hans Vej, da har vistnok stundum Verdenssmerte aabenbaret sig i hans Sange; men Grund­ tonen var Kjærlighed til Livet, til Ungdomslivet med dets Begejstring og Betagethed, med al dets Længsel og alle dets brogede Drømme. At der kan leves et andet og dybere Liv i megen Forsagelse, et Liv, hvis Styrke be- staaer i, at et Menneske opgiver sin egen Villie og la­ der Gud raade, et Liv, hvor der er Salighed i at sørge, er fremmed for hans Kunst. Som Faa skildrede han Kjærligheden mellem Mand og Kvinde , skildrede den som et blomstrende Træ, der springer ud, -naar For- aarssolen skinner og tusend Fugle synge i Skoven. Og endvidere skildrede han Kjærlighed til Fædrelandet. Fra hans Ungdoms første, begejstrede Sange og gjen­ nem hele hans Liv gaaer der en dyb, rørende Tone af Kjærlighed til Danmark, og det skal ikke glemmes, hvordan denne har givet hans Sang Farve og Flugt. Og paa Naturen saae han med Kjærlighedens ø je; han, der var i Forstaaelse med dens hemmelige Sprog, gav dette Sprog Form og Klang i Toner. Han forkla­ rer os i Digtningens Verden som noget Nyt Alt, hvad vi før have seet, men ikke forstaaet. For al denne hans Kjærlighed skal Taknemmeligheden følge ham til Graven. Men Jesu Kjærlighed er en anden og større