ChristianWinther_III

— 459 — Atter en Anden mente, at han netop skulde hvile, hvor det danske Folk færdedes. Maaske har Vedkommende kjendt Oldtidskvadet om den smukke og kvindekjære lngolv , hvem alle Piger ønskede sig til Mand, og som før sin Død befalede, at han vilde begraves i et andet Holt end det, hans Fjender vare begravne i; han vilde lettere huskes af Dalens Møer, naar han laa nær ved Alfarvej. Alle disse Planer maatte imidlertid opgives „af praktiske Grunde“ ; det viste sig ogsaa, at Chr. Winther selv havde tænkt, han alligevel maatte begraves som Andre, og da havde udtalt det ønske, at det skulde være paa Søetatens Kirkegaard. Holmens Kirkes In­ spektion overlod da med Kirkens Patronats Samtykke et af de ledige Gravsteder til at gjemme hans Støv i, og Inspektionen for Vor Frue Kirke stillede denne til Raa- dighed ved Jordefærden, som fandt Sted derfra den 2den Febr. 1877, Kl. 121/2 om Middagen. Kirken var fyldt til sidste Plads, og Mange maatte blive udenfor. Under Palmer og Lavrbær stod den rigt prydede Egetræskiste paa Pladsen neden for Opgangen til Koret. Studenterne samlede sig paa Universitetet og drog in corpore med Faner over i Kirken, hvis Kor de fyldte. Det kgl. Te­ aters Personale havde Plads over Orglet. Forresten saaes i Følget Kongehusets og de fleste af de offentlige Institutioners Repræsentanter. Højtideligheden begyndte med, at Studentersangfor­ eningen afsang følgende Sang af C. Ploug:

„Folmer Sangers“ lette Fjed naa’de Pilgrimsfærdens Ende, og den gyldne Citar gled stum og brusten ham af Hænde;