ChristianWinther_III

— 437 — Men Hvad der især giver den Værd og gjør den inderlig kjær for mig, er den Omstændighed, at den kommer fra de danske Stu­ denter. Skjøndt jeg selv var en maadelig Student og blev en maadelig Kandidat, saa var dengang — og er endnu — hint Stadium i mit Liv mig dog et af de kjæreste og fyldigste. Jeg beder Dem, mine Herrer, selv at modtage og at bringe til saa mange Studenter som mueligt min hjærteligste Hilsen — en Hil­ sen, som skal være et fuldt Udtryk af min sande Taknemmelighed for den Venlighed, De har viist mig. Deres Brev gjemmer jeg — ligesom det fra 1866 — som et rigtigt Æresdiplom. Christian Winther. Til Studenterforeningens Seniorat! De Danske i Paris bragte ham Blomster. I den Anledning skrev h a n 1): De kom forleden med en Buket de Danske — og sagde, jeg havde sunget net. Som det jo sømmede sig bedst, blev den omtalte Højtidelighed fejret i Skoven; nogle franske Venner og danske Bekjendte vare tilstede. Til Grev Snoilsky skriver Winther den 3die Sept. 1876: „Kjære Snoilsky! Modtag min hjærteligste Taksigelse for den Hilsen, Du sendte mig i Anledning af min Fød­ selsdag!2) Dit Brev var saa rigt paa Udtrykket af det varme Venskab, som Du trofast har bevaret os, og saa var det tillige saa dejligt i Formen! Tak for, at Du b Efterl. Digte, S. 147—48. 2) Breve fra og til C. W., S. 239—40. Jeg utaknemlig ikke er — men hader personlige Tilnærmelser og Parader. Siig, Julie, min Ven, er det vel rigtig at se sig gjort saa grumme vigtig? - Hvis jeg var god, saa var det noget Andet; men Lavrbærbladet er med Torne blandet.