ChristianWinther_III

— 4 2 5 — de Ting, som stod paa hans Skrivebord, alle blev til­ bage efter ham og solgtes paa Auktionen sammen med forskjellige Sager af Affektionsværdi, saasom Rasmus Mellers Buste og Heibergs , som Bissen personlig havde gjennemgaaet i Gipsafstøbningen, og som Winther havde foræret sin Hustru og ladet det tidligere i denne Bog citerede Digt medfølge, endvidere forskjellige Gaver fra Slægt og Venner, osv. Af Malerier solgtes tre smukke af P. C. Skovgaard: et Bondebryllup, Hjorte i Dyre­ haven og Parti af Møens Klint. Ogsaa blev der solgt et smukt Billede af Joh. Th . Lundbye: en Kæmpehøj med nogle Udgangsøg, der stod skarpt imod Luften. Den 23nde Septbr. 1875 skrev Chr. Winther følgende Biev. „Kjære Const. Hansen! Da det af fysiske Grunde har været mig umueligt at komme ud til Dem, sender jeg Dem heived en skriftlig Afskedshilsen. Imorgen forlade vi Danmark. Modtag min hjærteligste Tak fol­ det Venskab, De altid har glædet og hædret mig med. Bting Deres ædle Frue og Deres Familie min venligste Hilsen. Deres hengivne Christian Winther.“ — Næste Moigen Kl. 9 sagde han for sidste Gang Kjøbenhavn Barvel. Blandt dem, der tog Afsked med ham paa Banegaarden, var Carl Reitzel. Idet Winther gik ud paa Perron’en, støttede han sig til denne gode Vens Atm og sagde da: „Du kan jo se, Carl, hvor daarligt Jeg gaaer. Hvordan skal jeg finde mig tilrette paa Paiises Gader? Og jeg kommer aldrig mere hjem!“ Taaierne strømmede da den gamle Mand ned ad Kin­ derne. Han kunde sige det Samme, som Herder paa sin Rejse i Italien 1789 skrev til sin Hustru: „Lader mig rejse i Fred! Min sky, forskræmte, matte Sjæl