ChristianWinther_III

— 3 4 — Glem ej D in Moder! Glem ej Gud! Gak saa med Fred i Verden ud! Og nu F'arvel! Farvel igjen! Tænk ogsaa venligt paa Din Ven C. W.

Dette Digt holdt Henris Fader tilbage; ikke før i 1857 fik han det selv at læse, da hans Moder gav ham det. Fra Julen 1843 stammer følgende Digt til Ida; det er skrevet med store Bogstaver paa et bredt Kvartark med Forsiringer og et engelsk Staalstik, der forestiller en Familie, som nyder Julenadver:

Nu er da Julen kommen igjen! Sig hele Verden glæder i den. Paa denne Tid blev han jo fød, som frelste al Jorderig af Nød, som viste den Vej, vor Fod bør træde; og derfor møde vi den med Glæde og takke Gud for det svundne Aar og haabe paa det, som forestaaer. Nu overalt er der Lyst og Gammen, nu overalt man kommer sammen og morer sig, det Bedste man kan, baade Dreng og Pige, Kvinde og Mand. Man løber omkring i alle Butikker og søger de Smaating, som sig skikker; thi det er jo ej saa let en Sag at finde Noget til Hvers Behag. Hvor der bliver kjøbt en Mængde Sager: Billeder, Lys og Frugter og Kager, Legetøj, Bøger, Blomster og Stads, smaabitte Kurve, fyldte med Knas; der bliver syet smaa Poser og Punge, Trøstere, Puder, til Gamle og Unge; Dukker af alle Slags man seer, Konfekt, Deviser — og meget Mer!

4

Made with