ChristianWinther_III

— 397 — jeg af og til gjort et Arbejde, som var godt i sit Slags, saa er det ikke min Fortjeneste. Jeg er et villieløst Instrument, som en Anden spiller p a a x), og jeg forbavses mangengang selv ved at høre det. De troer maaske, at denne Ytring er halvvejs Spøg, er ny hos mig? Nej, jeg forsikrer Dem, det er en gammel Overbeviisning hos mig og er mit rammeste Alvor. Hvis jeg ikke var dum, hvor kunde jeg da mit hele Liv igjennem have begaaet saamange Dumheder. Dog — Mer end Nok om mig!“ Da Const. Hansen herpaa har givet ham et Svar, vi ikke kjender, skriver Chr. Winther atter2): „Tak for Deres lille Afhandling om „Dumhed“. Den har beroliget, trøstet mig og befæstet mig i den Tro, jeg altid har havt om mig selv, at jeg var dum. Naar jeg i min Dumhed stundum omtalte dette for en eller anden Ven, saa smilede Samme med en vantro Mine, som om han vilde sige: „Han mener det ikke!“ Og, naar saa ovenikjøbet Publikum (vox populi, vox dei) erklærede mig for en god Poet, saa blev jeg — i min Dumhed — rent forvirret og begyndte at vakle i min gode Tro paa min egen Dumhed. De har virkelig kla­ ret Sagen for mig, og jeg seer tydeligt, at jeg har Lov til baade at være en god Poet og dum. Det undrer mig næsten, at der i Bjærgprædiken ikke findes et Vers, som begynder: „Salige ere de dumme“, etc., etc.“. 3) Skjøndt jeg — daarligt nok — har taget Filosofikum, findes der næppe Nogen, der er mindre Filosof end jeg. Hvad Filosofi er for Noget, har jeg aldrig begrebet, og 9 S. II. S. 372 og dette Bind S. 359. 2) Breve fra og til C. • W., S. 164— 65. 8) Luther siger: „Altfor megen Dumhed mishager Menneskene, altfor megen Klogskab mishager Gud“.