ChristianWinther_III

— 3 9 4 — mede Luft ikke faa en Tone frem, og for det Andet, saa er min Røst bleven

saa rusten, ram og raa som Raab af Ravnen, naar den sin vilde Sejersjubel ej kan dølge; før lød den blot saa blid og blød som bianken Bølge, der glat henglidende sig sniger ind i Havnen.

Nej, det gaaer ikke! Maaske Tingen kan

for­

andres! som De har gjort, iFra­ stand holder en blinkende Flaske Rhinskvin op for mig, saa aabner De mig jo formelig den smilende Udsigt i en Idyl, og jeg kan ogsaa forsikre Dem: bagop jeg vil af Glæde slaa, Naar De saaledes,

ret som en Ganger vild og vrinsk, hvis jeg igjen den Fryd kan naa hist under Sommerhimlens Blaa i Havens hyggelige Vraa, hvor Abild og hvor Roser staa, fra Dem et venligt Ord at faa og saa — en Draabe Rhinsk;

men desværre, der er lang Tid til Sommeren; jeg læn­ ges efter den, ligesom De.“ *) — „De har, Gud være lovet, en god aandelig Disposition, en Styrke og Sund­ hed i Aanden, der kan lade Dem haabe og tro paa en fremadskridende Udvikling. Hvad mig angaaer, da har jeg forlængst resigneret; men min Kraft er ogsaa rin­ gere og min „Alders Vægt“ større.“ 2) „Mine Kræfter kunne ikke aftage, da jeg ikke har flere.“ 3) „Jeg har aldrig forstaaet at være morsom, i det Højeste lidt hyggelig; men ogsaa dette er „sparuto “ 4).“ „Jeg 9 Breve fra og til C. W., S. 203—4. 2) Smsteds S. 210. 3) Smsteds S. 211. 4) Elendigt. (Et utrykt Brev til C o n s t. Hansent)