ChristianWinther_III

— 3 3 — som tidt har klædt Dig af og paa og kysset Dig, naar lunt Du laa i Sengen; som har redt Dit Haar og tørret Dine Øjne, naar Du græd, og trykket Læben varm der, hvor Du havde stødt Din Arm; som vaaged tidt med kjærlig Frygt, mens Du i Slummer laa saa trygt; som sendte Dig sit Taareblik, da ned ad Trappen hist hun gik, mens Du endnu deroppe stod og aned ej Hvad Du forlod. Glem aldrig, Henri, dette Blik, som hun Dig sendte, da hun gik; thi her paa Jorden findes ej to Øjne til, som paa Din Vej vil vogte med den Kjærlighed, som ej af nogen Grændse veed! Hun ene sørger kun for Dig, men tænker aldrig selv paa sig; hun vaager ofte i sin Seng og tænker paa sin lille Dreng; hun nævner i sin Drøm Dit Navn og troer, hun har Dig i sin Favn; og, naar hun sender Gud sin Bøn, hun mindes først og sidst sin Søn, O, Henri, bliv da from og god, og gjør D in Moder ej imod! Gjern hendes Billed som en Skat! Lig Maanen i den stille Nat — D in Maane — vil det lyse klart og vise Dig hel aabenbart den Vej, Du sætte bør Din Fod, for ret at blive from og god. Tænk evigt paa Hvad hun saa tidt Dig hvisked i Dit ø re blidt! O, glem ej disse milde Ord, da vil Du vandre trygt paa Jord! Da vil Din Moder, elskte Ven, med Fryd engang Dig se igjen, og Du vil vorde hendes Trøst, ja, hendes Stolthed, hendes Lyst!

N. B ø g h : Chr. Winther. III.

3-