ChristianWinther_III

— 392 — behageligste Minder, som møde os her; men min elske­ lige Hustru kunde ikke finde noget Bedre eller Billigere end dette Lokale.“ Den „halvgamle, italienske Læge“ var stadigt Gjæst i Hotellet. Winther skriver1): „Det lader til at være en meget vakker Mand. Han har hele Tiden i Rom taget sig af Julies og Idas Helbredstilstand, og han behandler dem, som om de vare hans Børn. Jeg be­ nytter ham her til at tale Italiensk; men det Værste er, at han, der som en ægte Italiener er Lidt af Alting: Musiker, Maler, Poet, etc. — vil have mig til at læse hans — meget korrekte og elegante — men efter min Smag lidt forskruede og kjedelige Vers. Hans Duelig­ hed som Læge er konstateret, især derved, at han i 9—10 Aar har været ansat ved det franske Okkupations­ korps i Rom.“ Det endte med, at han vilde lære Dansk af Winther; men denne erklærede da: „Det vilde just ikke være mig en Fest paa mine gamle Dage at agere Ludimagister.“ For sidste Gang svigtede Haabet om, at Ida skulde holde Bryllup. Man opdagede efter Sigende, at „Lægen“ nok egentlig kun var en Barber fra Piazza Barberini, og hermed mistede han al sin Glorie. Trist er det at tænke paa Chr. Winther under disse Forhold. Han skriver fra Paris d. 1ste Nov. 18712) : „Jeg gaaer ikke nogensteds hen, undtagen naar mit Følgeskab er nødvendigt,“ og d. 21nde Dec.3): „Min eneste Færd bestaaer i at sove, vandre en Motions- 0 I et utrykt Brev til Const. Hansen. 2) Breve fra og til C. W., S. 197. 8) Smsteds S. 199.