ChristianWinther_III

— 382 — rejse kan der endnu ikke siges et Ord; men det kan jeg med Sikkerhed sige Dem, at det jeandefranziske Hjærtesuk1) aldrig i Evighed skal komme over mine Læber.“ „De synes, vi have været længe borte? Det synes jeg ogsaa, — men det tale vi To ikke om til nogen Anden.“ 2) Han glæder sig allerede ved Tanken om at skulle se Const. Hansen hver Torsdag.3) Den 14de April 1869 skriver han til ham 4): Jeg beder Dem at hilse hjemme Hvad der er stumt, Hvad der har Stemme, og Intet — Intet maa De glemme!

En Hilsen bringe De til Solen, der sidder nu paa Sommerstolen; til Stjærnerne — hvordan de te dem? Jeg kan for Huse her ej se dem. Hils ogsaa mange Gange Gjøgen og Nattergalen, Skovens Frøken, og Lærkerne, de vævre Piger, som aarie op mod Himlen stiger og tidt i Sang langt mere siger end mangen Præst fra Prækestolen, var han end nok saa stiv i Kjolen. Hils Svalen, som os Vaar forkynder! Den veed saagodt, hvor jeg den ynder. Hils Viben, Storken, Stæren — alle jeg tør dem gode Venner kalde. Hils Gamle Kongevej og Stierne, hils Fluer, Bremser, Myg og Bierne. Saa var det rart, hvis De vilde huske at hilse alle Træ’r og Buske og alle Straa og alle Blade og hvert et Stræde, hver en Gade. Hils ogsaa Schouw, hils ogsaa Weyse, som staa ved Kirken hist og knejse! Hils Korset oppe paa Vor Frue og Petri Hane — De kan skue

b Dieu donne, que nous etions dans Paris igjen! (Akt III, 1ste Scene.) 2) Breve fra og til C. W., S. 165. 3) Utrykt Ytring. 4) En Saml. Vers, S. 96—97.