ChristianWinther_III

— 361 — Tilsidst man drak ham saa paa Pelsen, at jeg er bange for hans Helsen! han er vel ikke vant til Andet end Rødder, Nødder og Kildevandet. Han tog for stærkt til Bakki Gaver og blev kjørt hjem som et Kadaver. Jeg er nu træt, og snart jeg tænker at ligge fast i Søvnens Lænker. Nu, Fætter Grimbart, let Din Krop, gak hjem og skriv Skandalen op til Skræk og Varsel for de Mange, maaske som ellers lod sig fange.“

Efter Offentliggjørelsen af dette Digt, maatte enhver Tanke om et Festmaaltid eller lignende Hædersbeviis- ninger være ganske kuldkastet. Den Dag, han fyldte Halvfjerds, gik saaledes, ube­ mærket for Offentligheden, stille hen i hans Families Kres. Hans Hustru var dengang rejst til Badene i Spaa. Co7istantm Hansen sendte ham en Akvarel­ tegning: „Fakkeltog til Chr. Winther“. Digteren frem­ stilles siddende paa en Sten ved en dansk, tildels skov- omkranset Indsø, over hvilken Halvmaanen skinner. Igjennem Luften flyver et mod ham stilende Tog af Genier med Fakler. Studenterforeningen sendte ham paa denne Dag følgende Skrivelse: Hr. Professor! I den danske Studenterforenings Navn og paa den danske Studenterstands Vegne tillade vi Undertegnede, der for Øjeblikket udgjøre Foreningens Seniorat, at ønske Dem tillykke til Deres halvfjerdsindstyveaarige Fødselsdag. Skjøndt det ikke er os ubekjendt, at De, Hr. Professor, stiller den tavse, men ægte Anerkjendelse højere-end den, der udtales lyde­ ligt og maaske tidt er mindre sand, — saa have vi dog troet at skylde os selv og de Mange, i hvis Navn vi tale, ikke at lade denne Dag gaa hen, uden gjennem denne simple og ligefremme Henvendelse at afgive et Vidnesbyrd om, hvor dybt den danske Student føler Væg