ChristianWinther_III

— 324 — at et Arbejde, der i længere Tid tager Deres Tid og Kræfter i Beslag1), skal sætte Dem tilbage, svække Deres Begejstring eller Deslige. Vær uden Frygt! Det kan ikke være min Hensigt, saa lidt som det er mit Kald, at holde Dem en Prædiken; men jeg tør jo nok — uden at misforstaaes — gjøre Dem opmærksom paa Hvad jeg selv i fuldt Maal har erfaret. Det er sandt: ved et saadant tvungent Arbejde udrives man fra en Sfære, hvis Luft var nærende og oplivende, og hvor man bevægede sig med naturlig Frihed; og man inde­ spærres f o r en kort Tid i en snæver Kres, hvor man næppe kan aande, og hvor man altsaa maa bruge alle sine Kræfter for paa en honnet Maade at slippe ud igjen. Men ifølge min Erfaring kan en saadan Afbrydelse, et saadant aandeligt Fængselsliv, være af stor Velsignelse. Ligesom Jupiter leer ad de Forelskedes Eder, saaledes smiler Apollon til sine ægte Sønners Klager over og Kamp mod Livet og dets Trængsler; han siger: „ Per aspera ad a stra l12) Ida og Frøken [Jensine] Smith have forladt „Lap­ pen“, og jeg sidder nu her i deres Værelse og skriver disse Linier. I den anden Stue sidder min Hustru; hun sender Dem de hjærteligste Hilsener og ønsker Dem ligesom jeg — Mod og Frejdighed til at overvinde den sorte „Fængselstid“. Glem ikke at lade høre Noget fra Dem, naar Ju s civile eller canonicum ville tillade det. Uagtet jeg her har det udmærket og fortrinlig godt, saa savner jeg dog af og til Ida . Hun holder meget af mig, og hendes livlige Natur, der gjemmer mere Al- i) Grev Snoilsky læste paa denne Tid til Kansli-Examen, som han tog 1864. 2) Gjennem Strid til Stjærnerne!