ChristianWinther_III

— 26 — der imidlertid ikke vilde følge med. Saa sendtes Avls­ karlen i samme Ærende og kom tilbage med samme Resultat. Tilsidst maatte Præsten selv gaa; han erklæ­ rede, at Karlen skulde „i Hullet“. Karlen mindede Præsten om, at denne i Hidsighed havde truet med at myrde ham og tilføjede: „Skal jeg i Hullet, saa skal Præsten komme til at sidde ved Siden af mig“. Saa blev der ikke mere talt om den Sag. Naar Præsten om Søndagene kjørte til Lisbjerg Kirke, tog han ofte Korn med til Graa Mølle og lod det male, mens han var i Lisbjerg. Han var saaledes ingen Modstander af Helligdagsarbejde. Ofte maatte han skifte Tjenestefolk; men især kneb det meget for ham med Husholdersker. Engang havde han dog faaet en, der kunde magte ham : hun pryglede ham, saa han maatte søge Tilflugt i et Klædeskab. Der­ ved fik han en Splint i Armen og maatte have Bud efter Lægen; dog vilde han ikke være bekjendt at for­ tælle denne, hvorledes han havde faaet sit Saar. En Dag kom han nede i Stalden i Skjænderi med sin Forkarl; Præsten var „rivegal“. Da tog Karlen sig for at vælte ham om i Skarnet og gjennembanke ham. I det Samme kom der Nogen, og Karlen smed sig da hurtigt om, saa Præsten kom ovenpaa; Karlen holdt ham i denne Situation fast i Ørene og raabte, at Præ­ sten vilde kvæle ham. Denne Sag kom for Retten ; men der paastod Forkarlen, at Præsten havde pryglet ham; Vidnerne havde ogsaa seet Præsten øverst, og Sagen faldt. Han blev senere forflyttet til Sjælland og var der Sogneraadsformand ; men de sjællandske Bønder sloges