ChristianWinther_III

— 311 — Det hjalp! Saa tog Exner fat, han tegnede, og W in­ ther skrev Vers dertil. Engang imellem blev Digteren gnaven, naar Exner foreslog ham at omarbejde Noget; Winther udbrød da vredt: „Nej, jeg gj&r det ikke! Jeg kan det ikke! Hvor kan De tro, jeg vil indlade mig derpaa!“ Det var imidlertid kun forbigaaende Bryd­ ninger, Resultatet blev smukt og Forholdet mellem de to Nærbeslægtede fremdeles venligt. At Winther kunde blive vred over Exners Forslag til Forandringer i hans Vers, var rodfæstet i hans Natur. Enhver Indgriben i hans eget eller Andres Arbejder var ham højligt imod. Sine Melodier til „Verner“ udgav P. Edeise under Titelen „Verner og Malin“ ; det affødte følgende Brev fra Chr. Winther: „Højstærede! De sendte mig igaar et Hefte, der indeholder syv Kompositioner med en Text, hvis Titel er „Verner og Malin, Romancer af Chr. Winther“. Jeg vedkjender mig hverken denne Text eller dens Titel.“ [Slutningen mangler.]1) Det følger, saa at sige, af sig selv, at det var Win­ ther næsten modbydeligt, da M. V. B ru n fandt paa at dramatisere „Hjortens Flugt“ ; men han kunde ikke for­ hindre det. B run har selv i Ugebladet „Nutiden“ 2) givet en Skildring af, hvorledes han i Anledning af sin Plan kom til Winther, og hvorledes denne fik levende Interesse for Planen og tilskyndede B ru n til at gjen- nemføre den. Winther skal nu have været saa ilter, at han om Aftenen efter Kl. 11 paa Folketeatret søgte den skrivende B run og medbragte en Flaske Rødvin og Smaakager, og han foreslog endog, at de To broder- b Denne Kladde paa et løst Stykke Papir fandtes mellem Win­ thers Efterladenskaber. 2) 1887, Nr. 581.