ChristianWinther_III

— 309 — verne, og saa dikterede han den før omtalte Under­ officer Oversættelsen. I 1860 indfandt Chr. Winther sig en Dag hos Exner, med hvem han aldrig før havde været i personlig Be­ røring, men hvis Billeder i høj Grad havde tiltalt ham, fordi de saa ganske svare til den idylliske Del af Win­ thers Digterbegavelse, der har skabt „Træsnittene“. Han har maaske tænkt paa Exner, naar han i „Episode af et Familieliv“ taler om „de Billeder, som fremstille Scener af det lavere Folkeliv, der fulde af djærv Kraft og skalk­ agtigt Lune ved saamangen dygtig Kunstners Pensel træde os imøde med slaaende Sandhed og altid ere os saa tillokkende.“ Heyen fortalte, at, da han engang i 1854 kom ud med Christian Winther fra Det sixtinske Kapel, sagde Digteren: „Ja, veed De Hvad: naar jeg maa faa Exners Billeder hjemme paa Galleriet, saa maa De for mig gjærne beholde Raphael .“ Winther greb mest Stemningen og Ideen i et Maleri, Motiverne fængslede ham, men Udførelsen kunde han ikke med Sikkerhed bedømme. Selv sagde han, at han ikke havde rigtig Forstand paa Malerier og Skulpturer1). Med en Kunst­ ner talede han om alt Andet end Kunst, hvorpaa han ikke vovede at indlade sig2). Dog havde han det ægte Kunstnerøje, for hvilket vist Intet i Kunstens Verden er heelt fremmed. Vist er det, at han elskede Malerier, og aarligt glædede han sig til „den dejlige Udstillingstid“ ; da var han næsten hver Dag Gjæst paa Charlottenborg og saae Alt grundigt igjennem. Engang stod han der foran et Maleri af Kiærskou, og i det Samme kom Heyen forbi. „Jeg staaer og glæder mig over det,“ b Breve fra og ti! C. W., S. 172. 2) Smsteds S. 156.