ChristianWinther_III

— 298 — ofte hos Hoffotograf Georg E. Hansen, hvor han besaae de forskjellige Billeder — især de unge Damers — og selv ret tidt lod sig fotografere. Det Portræt af ham, han og hans Nærmeste syntes bedst om, er taget af Striegler og fremstiller ham i hel Figur med den lange, uldne, brungule Overfrakke, som han i mange Aar gik med, og som klædte ham saa godt. I sit Hjem benæv­ nedes han paa dette Billede Henri Qiiatre. Paa sine Spadsereture med Ida var han som oftest ledsaget af sin store Hund. Hans Kjærlighed til Hunde var usvækket til det Sidste. Ingen saadan holdt han vel mere af end den i „En Ven“ besungne fra Fensmark Præstegaard. Han fortalte sommetider, at den havde været saa musikalsk. Naar han strøg en lang Tone paa Violinen, saa hylede den en lille Sekund ved Siden af. I hans Digtning fik den Efterfølgere i Murad, i Sultan („ToV enner“) og i Folmer Sangers Pudel. Fra Slutningen af 1859 til sidst i 1860 udkom bind- viis med halvanden Maaneds Mellemrum Chr. Winthers Samlede Digtninger. F. L . Liebenberg var ham behjælpe­ lig med dette som med saamange andre Arbejder. Som Bibliotekar i Studenterforeningen havde Liebenberg gjort hans Bekjendtskab; der kom han tidt for at laane en eller anden Bog, og, naar denne ikke var hjemme, skaf­ fedes den hurtigst mueligt tilveje og bragtes ham, og, da Winther var meget tilgængelig for en lille Opmærk­ somhed, knyttede dette disse to Mænd til hinanden.