ChristianWinther_III

— 292 — Sanger: „Jeg mener, megen Talen, den baader ikke stort“ x). Ved et gemytligt Middagsselskab kunde han sidde udeltagende, uden for hele Stemningen, og, selv om han der drak noget V in , kom Gemyttet kun en enkelt Gang frem. Meget blev ved saadanne Lejlig­ heder sagt og gjort, som stødte hans fine Natur, og saa trak han sig tilbage. I sin Tid, da hans ægte­ skabelige Forbindelse med Julie forberedtes, havde han lært at blive forsigtig, naar han stod Ansigt til Ansigt med „Verden“. Overfor Fremmede var han meget til­ knappet og formel, men altid — som der blev sagt om ham — „af fin Tone“. Om Selskabslivet sang h a n 2):

Hvis Du vil fly fra Verdens Tant, hvor Træthed kun Dit Hjærte fandt, hvor Hverdagssladrens matte Fisk blev daglig dækket Dig paa Disk, • hvor Mistro lurer paa Dit Fjed og Nar kun troer paa Trofasthed; hvis Du vil sky den vamle Færd, saa fjæl Dig dybt bag Skov og Træer, gjør Egen, Bøgen til Din Ven, elsk Blomsten, der omdufter den; en mosgroet Sten, den grønne Eng Dig vorde Bænk og Hvileseng, en lille Fugl paa løvfuld Gren, en mørkblaa Sø, et Straa, en Sten, den lette Hind, som paa Dig seer med milde Blik, et Blad, en Fjer, som sejler ned ad klare Bæk, de røde Bær paa Hybenhæk, den fjærne Klokkes Aftensang, et Valdhorns længselsfulde Klang — men fremfor Alt den dybe Fred,

den trygge Aftenrolighed, vil styrke, læge balsamsødt hvert Saar, som Livets Dolk. har stødt. J) Sml. Digtn. VII, S. 74. 2) Smsteds V, S. 105.