ChristianWinther_III

— 272 — I Tiden mellem Middagsmaaltidet og Teen skrev Chr. Winther næsten altid sine Digte. Ingen maatte vide Hvad han i saa Henseende havde for. I et Brev til A . M unch x) skriver Fru W inther: „De spørger mig, om der snart vil komme Noget fra Chr. Winther. Jeg maa dertil svare Dem: jeg spørger ham aldrig. Først, naar det er saa vidt, at han har Noget, han vil læse for mig, seer jeg det; han har det med sine Arbejder som den Fugl, der aldrig ruger sine Æg ud, naar Men­ neskeøjne har betragtet dem 2); derfor seer jeg ej og spørger ikke, for ej at blive skyldig i Mord; det hai kostet mig lidt Overvindelse, kan De begribe, da jeg er en Kvinde og lider af de sædvanlige priviligerede Svag­ heder.“ Det gik endogsaa saa vidt, at han ikke vilde søge det Stof, han muligviis kunde komme til at benytte til Digtning, paa Universitetsbiblioteket; „thi det vilde være ham ubehageligt, ja, i høj Grad hæmmende, hvis man paa Grund af hans Spørgsmaal kunde falde paa at vente Noget fra ham .“ 3) Undertiden kom han ind til Aftensmaaltidet og sagde til sin Hustru: „Der ligger Noget inde paa mit Bord, Ju lie; gaa ind og læs det, og siig mig Hvad Du synes om det selv hai jeg ikke Begreb om, hvordan det er.“ Naar han ikke selv troede paa Det, han havde frembragt, følte han ingen Lyst til at læse det for hende; .thi det gjorde ham ondt, naar hun ikke syntes rigtig godt om det; saa vidste han temmelig sikkert, at der var noget Galt deived4). Han holdt mest af sine Digte, saalænge han havde dem i) Ejes af Professorinde A. Munch. 2) Denne Ytring er af Win­ ther selv. 3) Breve fra og til C. W., S. 229. 4) Smsteds S. 173.