ChristianWinther_III

- 270 — kunde altid mærke, naar han vilde have Noget sat igjennem hos dem; thi da trakterede han dem i længere Tid med gode Cigarer. Endelig en Dag sagde han saa: „Min Moster er saa syg, saa syg .“ Der blev saa til­ budt ham at udføre et eller andet Arbejde. „Ja, Hvad faaer jeg for det?“, spurgte han. Man bød ham altid 50 Rbd. mindre, end man havde bestemt; thi man vidste, at han vilde sige: „Jeg faaer vel nok et halvt Hundrede til?“ Han forlangte altid kontant Betaling og ventede ikke gjærne en Time paa den. En Dag, da han i sine senere Aar gik igjennem Reitzels Boglade, traf han der Alvilde Miiffelmann; de blev gjensidig meget glade ved Mødet og passiarede om gamle Dage; det var eneste Gang, de saaes efter hans Bryllup. Var han ved Sommertid i Kjøbenhavn, tog han endvidere gjærne Kl. 3—4 et Bad ved Rysensten. Han klædte sig af og gik i Vandet i en Kasse, men svøm­ mede saa derfra ud i det Frie, og han svømmede ud­ mærket. Paa Vejen hjemad besørgede han ofte Ærender, og forskjellige Gange har jeg seet ham hos Vildthand­ lerne staa og undersøge en Kalkuns eller nogle Ænders Bonitet; naar han gik fra Butikken, kjøbte han Frugt til at tage med hjem. Han kunde ogsaa finde paa at invitere Gæster med ned paa saadanne Steder. Kaalund har fortalt mig, at han gjentagne Gange var Gjenstand for en saadan Indbydelse til en Frugtkjælder paa Hjør­ net af Amagertorv og Læderstræde, hvor Traktementet var Moreller. De nød dem staaende, og W inther kunde fortære „en forskrækkelig Portion“. Han var en stor Elsker af god Frugt, men holdt forresten af jævne Hver-