ChristianWinther_III

— 267 — I „Gaston den Gode“ skildrer han Fru Agnes:s Børn i Vuggen paa en noget lignende Maade som ovenfor1): Den Ene, sort af Haar og bleg, med knyttet Haand, sig krum mod Væg og mut og trodsig vender; men En, guldlokket, fri og frank, som Æblet trind, som Druen blank, mens Brystet kraftig steg og sank, laa der — med aabne Hænder. I „De to Kusiner“ skildres Drengen, der gaaer og leger med sin Bue, og han er blond, og han er vild,

men kløgtig, fuld af Løjer; kun Fruens milde Moderblik hans stærke Villie bøjer. Og fra sin bedste Leg han tidt sig ind til hende sniger; der sidder han, mens Ojet ej fra hendes Aasyn viger. Han fritter da om tusend Ting, om Folk i Bondebyen, om Stjærnen, Maanen, Hest og Lam, om Blomsten og om Skyen.2)

I „Flugten til Amerika“, „Dansen i Skoven“, „Al­ fernes Plejesøn“, „En Sanger“ og flere andre Steder spores den samme Følelse for Barnet, saaledes ogsaa i de mange Børnebøger, der ere udgaaede fra hans Haand, og der kan jo ikke være Tvivl om, at han, der elskede sin Hustru højt, ogsaa gjærne havde seet hende som Moder til deres fælles Barn. I hans Digt „En Mand og en Kvinde“ siger Kaziken klagende til sin Hustru3) : b Sml. Digtn. IV, S. 141. 2) Smsteds V, S. 86. 3YSmsteds IV, S. 116.