ChristianWinther_III

— 265 — at han fandt en Glæde i at fortælle sin Datter, lige fra hendes Barndom af, alle komiske Historier og Indfald, der kom ham for ø re, og at høre hendes hjærtelige Latter derover, saa er dette vist sandt; men, naar der tilføjes, at han ofte sagde: „Er jeg forknyt, hæves jeg igjen, naar jeg blot hører Idas Latter“, saa er dette rigtignok kun meget tynd Sandhed, skrevet ned for at tilfredsstille en Moders Fordringer, og skrevet af denne selv, ligesom hele den Fortale, hvori denne Ytring fore­ kommer1). Det tør vist ansees for sikkert, at Winther tidt •— baade mundtligt og i Breve, som hans Hustru fik at læse, — udtalte sig gunstigt om Ida, kun for at glæde Julies Hjærte. Ida nedtrykte ham langt, langt oftere, end hun hævede ham. Der foreligger jo paa T ryk en hel Del Digte til hende; de ere tydelig nok pinte frem invita Minerva, maaske paa Moderens Op­ fordring, i alt Fald for at glæde hende; virkelig Sympati aander intet af dem. — Ganske naturligt spørger man: „Var det et Savn for Winther, at han ikke havde Børn i sit Ægteskab?“ Herom har han vist aldrig udtalt sig direkte; men den Gemme med Frugtbarhedens Symbol, som han havde givet sin Julie, talede jo sit tavse Sprog om hans Øn­ sker, og man kan drage Slutninger af hans store Kjær- lighed til Børn. Da han i 1842 opholdt sig hos sin Stiffader i Maribo Bispegaard, var hans Stifsøster, Fru Bredsdorff fra Sorø, der samtidigt med h am ; hun havde sine to smaa Piger med sig, og deres Værelse stødte op til hans, saa hun kom tidt med sine Døtre ind og be­ søgte ham. En Dag stod hun i hans Stue og havde b Jeg ejer den selv med hendes Haandskrift.