ChristianWinther_III

— 213 — Klostere, Kirker og Sarkofager, slette Komedier, vanvittig Sang og andre slige, prægtige Sager; — og paa den hele besværlige Gang at pines af Daanen og Kunstkritik, af Mænd saa flove, fade, blaserte, af Kvinder, hyperentusiasmerte, af smaabitte Kunstneres store Blik — og midt i Vrimlen af al den Yngel ej have den Trøst imellem engang at stille sit martrede Hjærtes Trang at turde tugte en opblæst Slyngel, trods den retfærdigste Beføjelse, „for han er saa genial og sød og har os gjort saamegen Fornøjelse!“ Og — for al den Herlighed med Nap og Nød at kæmpe sig gjennem Smuds og Uhumskhed, Mistænkelighed og lumpen Lumskhed, med Passkriverhære, med Kamerierer1), Tiggere, Kuske, Doganierer2), med Værter, Gendarmer —Nat og Dag — hvis Fordringer alle ere — Bedrag. Tilsidst vi da Sejer vandt og kom til det saakaldte evige Rom. Flyv til det Land, hvis Luft har himmelsk Lyst, hvor under Pinien Skjønheds Børn os møde, hvor Ilden sprudler frem af Bjærgets Bryst og Oldtidsbyer opstaa fra de Døde! Du vil ej glemme Nordens grønne Øer, hvor Kornets Guld groer rigt om Kæmpegrave; Erindrings-Melodien ej hendøer, den lyder over Bjærge, over Have. Snart seer Du Mandeltræet staa i Blomst, snart er Du med ved Romas Karnevale; —

Inden Afrejsen skrev H. C. Andersen d. 31te Okt. 1854 i Fru Winthers Album følgende hidtil utrykte Digt:

i Danmark vente vi Din Atterkomst, naar „dybt i Dale synge Nattergale“. 9 Pavelige Overkæmnere. 2) Toldbetjente.