ChristianWinther_III

— 209 — Planen til et større Digt, som, hvis det kunde lykkes, kan blive ret kjønt.“ Digtets Idé levede imidlertid sta­ digt i ham og tog Næring af hans aandelige Tildragel­ ser. Folmer Sanger havde han svage Glimt af i Poul Mellers Silvius, der lyser frem i hint midalderlige No­ velle-Brudstykke, som er Forarbejdet til „Den krøllede Fritz“. Han kjendte ham endvidere fra de tyske Ro­ mantikere, som ogsaa fra Baggesens „Scherenschleifer- Epopee“. „Den farende Svend“ er gammelkjendt, længe inden Drachmann tog fat paa ham. Nu boede Winther altsaa i Sommeren 1854 ude i „Dyrehaven“ ; han havde sit Arbejdsværelse i Husets Kvist1), som vender ud mod en Slette, omrandet af Skoven; her frydede han sig ved hver Dag paa denne Slette at se Hjortene flokkes og brydes; her modnedes hans gamle Idé og meldte sig færdig til Fødsel; her tog han tilgavns fat paa Udarbejdelsen. Den 30te August skriver han til Liebenberg2): „Jeg frygter næsten for, at jeg ikke her vil blive færdig med det første Udkast af mit Digt; jeg er ikke kommen længere end til den 607ende Stange3), og jeg forudseer, at Arbejdet langt vil overstige de 800. Kommer jeg nu til Kjøbenhavn, inden det er sluttet, saa er jeg bange for, at det vil komme til at ligge hen — og saa — !“ Den 2Inde Septbr. skriver han til Samme4): „Jeg er endnu ikke kommen over de 7005); der har været en ærgerlig x) Nu er dette Hus bygget om til en Villa med Have; men Winthers Arbejdsværelse er bevaret i den Skikkelse, som det den­ gang havde, med de lave, smaarudede Vinduer ind mod Skoven, og en Tavle i Muren minder om, at „Hjortens Flugt“ blev paabegyndt her. (Se „Danebrog“ for 31te Aug. 1897.) 9 Breve fra og til C. W., S. 88—89. 9 Altsaa lidt ind i „St. Hans Aften“. 9 Breve fra og til C. W., S. 89. 9 Noget hen mod Slutningen af „Befrielsen“. N. B e g h : Chr. Winther. III. 14