ChristianWinther_III

— 195 — mellem Heltens [Felixæs] gode og onde Natur, pludseligt lader ham falde ned i Simpelheden og Trivialiteten. — „Kjøbenhavnsposten“ *) (E. S .2)) begynder med de af Goldschmidt fremsatte Bemærkninger om Uholdbarheden af W.s Paastand om at være affældig; „Træets Top blomstrer endnu, og Palmen trives“, „Reinekes Me­ moirer“ og „En Episode af et Familieliv“ vise, at der i Winthers Digtertræ er indpodet en ny Kvist, som trives vel: i Satiren synes Digteren at have fundet et andet Hjem. Paa Felix’es Person anvender Anmelderen disse Ord af Sibberns Psykologi: „Ved den Hildethed i sig selv, som kan blive en Følge af for stor Reflexion paa sig selv, er at bemærke, at den kan vise sig i forskjel- lige pateologiske Tilstande eller Sindsstemninger og Til­ bøjeligheder, som blive af sygelig Natur, men enten kunne antage 1) den selvbehagelige og forfængelige, 2) den reflexionssyge og grublende eller 3) den i sær­ deles Forstand jegiske og egensindige Natur.“ Det Sidste maa gjælde Winther i dette Forhold. I en Sonet til sin Hustru („En Saml. Vers“, S. 48) siger han ogsaa selv: „Ja, Du har Ret, jeg kan mit Selv ej glemme“. „Berlingske Tidende“ 3) fremhæver hans sjælfulde og yndige Naturmaleri/"den Inderlighed og det Skjælmeri, han formaaer at lægge i Kjærlighedslivet, det Nationale, Hyggelige og Hjemlige i hans Digtes Karakter; i en­ kelte af dem savner man lidt Friskhed, men kvæges dog mangengang ved hans Lyres herlige Toner. Atter fremhæves Reinekes Memoirer, men i „En Episode af et Familieliv“ finder man Begivenhederne noget søgte J) 1852, Nr. 298. 2) A. B. Thorson. 3) Samme Aar og samme Nummer. 13*