ChristianWinther_III

— 178 — Hustru troer det, og der maa strax gjøres Noget. Hun og jeg tager ud og gjennemsøger Frederiksberg Have og Søndermarken; men De maa hjælpe os! De holder jo Hest?“ Ploug: „Nej, men jeg kan faa en, naar jeg vil have den.“ Monrad: „Ja, saa maa De ride ud i Charlottenlund og Dyrehaven og søge, hvor De kan, og spørge Dem for, om Ingen har fundet hans Lig.“ Ploug: „Jeg kan ikke før Kl. 10; Bladet maa jo være færdigt.“ 1) Monrad: „Ja, saa ikke senere end ti!“ Og dermed gik han. Men allerede før ti var han atter tilbage og sagde halv leende: „Ja, nu er Sagen bleven latterlig, skjøndt den alligevel er sørgelig nok; men d&d er han ikke; der er kommet Brev fra ham fra Kjøge — han er flygtet, fordi han skylder en Lotterikollektør en Mængde Penge.“ 2) I Brevet skal han have udtalt, at hans Sager stod saaledes, at han for evigt var sin Hu­ stru uværdig — hun vilde aldrig mere faa ham at se, han vilde tage Livet af sig. Imidlertid var han rejst videre over til K n u d Sidenius i Maribo, hvor han for­ talte Sagernes Sammenhæng og at han var bange for at blive sat i Gjældsarrest. Tilsyneladende befandt han sig ret vel; kom der Fremmede, gjemte han sig; ellers holdt han, der til daglig Brug aldrig rørte Kaart, af at spille Rambus med Familien, ligesom Napoleon den Store, da denne i de fortvivlede Dage i Trianon efter Skilsmissen fra Josephine ganske mod Sædvane hengav sig til den samme Beskæftigelse. Under Winthers Op­ hold i Maribo holdt der efter hans ønske hele Tiden en Vogn forspændt, forat han — under Tilfælde af juridisk b „Fædrelandet“ udkom da om Formiddagen. 2) Meddelt mig af C. Ploug.