ChristianWinther_III

— 153 — „Reineke Fos“. Og veed De, hvorfor? Fordi jeg glæ­ der mig ved Tanken om, at De maa dog bære nogen Godhed for mig. Da jeg nu agter Dem til en ikke ubetydelig Grad og ikke saa sjældent troer at have op­ daget ret megen Overensstemmelse mellem vor Tænke- maade, saa at vi maaske, hvis vi tidligere vare bievne kjendte sammen, vilde nu have været faste Venner, ind­ seer De let, at ved hver, stor eller liden, Prøve paa Godhed hos Dem for mig, maa Prøven , Tegnet , Bevi­ set være og blive mig inderligen velkommen. Derfor: Tak endnu engang! Thi rækker jeg Dem her en ærlig Vennehaand og mener at føle dens varme T ryk gjengjældt med et lig­ nende. Gud signe Dem! Deres hengivneste Fr. Høegh-Guldberg. Det var midt i de frembrydende Uroligheder 1848, at Chr. Winther havde holdt Bryllup. Han tog levende Del i den Tids Begivenheder, afbrød al privat Forbin­ delse med Tyskere, „kastede alt Tyskeriet tilside“ x), og Krigen opfyldte ham i høj Grad. Politik vilde han lige- saa lidt nu som tidligere have med at gjøre; men Pa­ triot var han til det Yderste. Han synger2): Saa vidt som Himlens Stjærneloft sig hvælver, en skummel Tordensky sig vælter frem; det Gamle brister, og det Nye skjælver, og Fred, landflygtig, søger sig et Hjem; fra Øst til Vest, fra Nord og Syd det lyner, og Hjærtet gruer for de sære Syner. b Breve fra og til C. W., S. 175. 2) Sml. Digtn. Il, S. 48.