ChristianWinther_III
- 1 4 7 - De vist ligesaa godt bemærket som jeg, og, da jeg nu følger hans Exempel heri, vil jeg Intet indvende deri mod. Med Embedsforretninger og slige filistrøse Grunde vil jeg ikke undskylde min Mangel paa Manuskripter; men, for at sende Dem noget Bidrag til Foraarsgaven, maatte jeg — Hvad jeg ellers aldrig har Lyst til — ligefrem sætte mig en Opgave for til en poetisk Udar- bedelse (som H. C. Ørsted siger). Her sender jeg Dem en saad an1), og, er den ikke lykkedes mig, skal det slet ikke undre mig; thi den er ikke udsprungen af nogen umiddelbar Trang til Produktion, men — som sagt — forfattet ifølge Deres Opfordring. Kommer For aarsgaven virkelig for Lyset, vil jeg fornemmelig fornøje mig til deri at se nogle af de ægte danske Foraars- og Sommer-Væxter, der med saamegen Friskhed, Liflighed og Ynde tilhøre Deres Urtebed i vor poetiske Have. For ikke at plante Noget i Nærheden, som dermed kunde synes beslægtet, har jeg valgt noget norsk Mos fra den hedenske Tid, som jeg igrunden ikke sympati serer saameget med — men i sit Slags synes det mig passabelt. . . . Med Agtelse og Hengivenhed Deres B. S. Ingemann. Da Winther var blevæn gift, kom Ingemann paa sine Kjøbenhavnsbesøg undertiden i hans Hus, ogsaa til Maaltider; men Forholdet mellem dem blev aldrig inder ligt. I et utrykt Brev til H. C. Andersen skriver Fru Ingemann under Omtalen af „Brogede Blade“ d. 19de Dec. 1867 om Winther: „Det er forresten en underlig Sjæl; det er ikke Dissonanser, som man troer, at han vil kunne løse, eller som man seer ville kunne løses; v) Vistnok „Guttorm Sindre“ („Digte“ 1864, S. 1). 10 *
Made with FlippingBook