ChristianWinther_III

— 146 — Brev, at han fra Skolebænken af har fulgt og holdt af Ingemann og beder denne modtage Forsikring om Høj­ agtelse og Taknemmelighed for al den Glæde og Opløf­ telse, han saa rigeligt har skjænket ogsaa ham. Som Svar herpaa modtager han følgende hidtil utrykte Brev: Sorø d. 9ende Marts 1846. Meget ærede Hr. Professor! Jeg sprang meget hellere Titulaturen over og hen­ vendte mig lige til Digteren, som jeg rigtignok kjender meget længer og føler mig i et ganske andet Forhold til end til Professoren — men Formen maa dog ogsaa have sin Ret. Det er besynderligt nok, at vi i det ydre Liv ere bievne staaende saa fjærnt og fremmede for hinanden, da der dog var en Tid, hvori jeg næsten daglig saae Poul Møller. Den Velvillie, hvormed De fornyer det personlige Bekjendtskab med mig paa anden Haand i Deres Brev, har jeg glædet mig over, og jeg har kun opsat at skrive Dem til, for mueligen tillige at kunne sende Dem et eller andet Bidrag til den paa­ tænkte Foraarsgave. *) I det sidste Bind af mine Sam­ lede Skrifter har jeg nylig udgivet Alt, hvad jeg havde liggende af utrykte lyriske Sager; jeg er nu derhos bleven gammel og doven eller paa en Maade gaaet over til Pouls Anskuelse af det poetiske Liv som ingen­ lunde afhængigt af Blæk og Pen og Bogtrykkerpresser, medens jeg nu ofte nøjes med at lade de poetiske Ideer og Stemninger passere mig uden at bekymre mig om at fastholde dem i nogensomhelst Form. At vor gode Poul saaledes levede største Delen af sin Poesi op, har x) Denne udkom aldrig.