ChristianWinther_III

— 1 4 3 — Hvor gaaer det dog min gamle Gust? Han ligger nok og gaaer i Rust? Han bliver jo saa tyk og trind, at han ej danser mer, det Skind! Til Sultekur han kunde trænge — han har nok altfor mange Penge.

I Digtets Begyndelse staaer der paa Tryk, at Winther i sin Lomme havde Attest og Pas til Parnas fra „Etats- raaden“ ; i Manuskriptet staaer der: „Salig Molbech“. Ogsaa Frederik Paludan-Miiller gaaer det ud over; paa T ryk staaer der: Forbi Kalliope paa Taa jeg hel ærbødig monne gaa. Hoinér ved hendes Fødder laa, mens hun i Nordens Saga-Taage det havde fundet svært at vaage, saa med en Skindbog paa sit Skjød en liflig Middagslur hun nød. Disse sidste Linier se i Manuskriptet saaledes ud: Mens hun ved Homos Fryd og Kummer sig havde dysset sødt i Slummer. I 1863 kalder Winther i et Brev Paludan-Müller „Kjære“ og underskriver sig hans „hengivne“ *); næste Aar stem­ mer han imod, at „Det anckerske Legat“ gives ham; men det er rigtignok, fordi han mener, at det er bestemt kun for yngre Mænd2). I 1862 giver Paludan-Müller ham til Optagelse i „Nye Digte af danske Digtere“ „Pyg­ malion“, og, da Winther ytrer sig glad over dette Bi­ drag, svarer Paludan-Miiller i et utrykt Brev: „Det glædede mig ret, at De, som ikke vil vide af Reflexion b Se Breve fra og til C. W., S. 109. 2) Se Breve fra H. C. Andersen II, S. 484—86.