ChristianWinther_III

blev nu iMode, at unge Piger ved private Teaterforestil­ linger eller endog til daglig Brug i deres Hjem efterlig­ nede denne Dans. Josephine Liitthans var en af disse Danserinder og udøvede sin Kunst med fortryllende Ynde. Winther sendte hende under Navnet Beppina et Par Kastagnetter, ledsagede af et Digt, hvori han siger, at han tidt har ønsket at se de spanske Pigers sortbrune Øjnes Skjær, naar de i den slangesmidige Dans forraadte deres brændende Indre, og saa fortsætter han:

Men nu, ved det danske Sund, ved Strand, i den landlige Bo, — hvis Haabet bliver mig tro — skal henrykt mit Øje følge Dit Blik og Din smilende Mund og Din Midies svævende Bølge, naar Du træder den mauriske Dans. Men dog skal Din blendende Arm, Dine Lokkers blonde Krans, Din Kind, saa skær og saa varm, hint Foraarsblaa i Dit Øje, mig minde om, hvor vi boer, og at Kvinden her i vort Nord har Blikket vendt mod det Høje; at kuns hun en Længsel stor har knyttet i hellig Enhed til Livets sværmende Lyst og til Værn om sit tugtige Bryst Lysalfers barnlige Renhed.1)

Dette Digt taler om Frøken Isiitthåns i „den land­ lige Bo ved det danske Sund“ o: i Skodsborg. Det er formodentlig derfra, hun senere sender ham Blomster, som han takker for fra sit kjøbenhavnske Fængsel, hvor han lever som en Kylling i et Æg og ikke veed, om Gjøgen har istemt sin Jubel; da lokkes landlige Syner frem, og tilsidst siger han til hende: v) Samlede Digtninger I, S. 198.