ChristianWinther_III

— 1 0 8 — Alting komplet. Men derfor gaa de ogsaa alene saa længe, indtil de ere graahærdede Svende. Hint (salva venia ) tyske Mundhæld: „Jung gefreit hat Niemand ge- reut“ finder jeg fuldkommen rigtigt.“ Han taler om „den elskelige Pligts Opfyldelse engang at sætte Foden under eget Bord“ 1), og 1ste Juni 1840 skriver han — som før nævnt — til Boghandler Joh. Dahl*): „Det duer sgu ikke at være Pebersvend, det kan jeg sige Dig!“ Han indsaae nok, at „hverken hans indre eller ydre Liv kunde blive til et harmonisk Hele, medmindre han kunde dele Alt med en Anden“ 3). At han hidindtil havde været ugift, laa for en Del i, at hans økonomiske Forhold paa ingen Maade havde tilladt ham at stifte Familie. I „En Student og en Jomfru“ lader han Stu­ denten, der har giftet sig, sige omtrent saaledes4):

Jeg har Intet at leve af. og dobbel er Byrden, siden jeg kom i Kobbel. Hvor rædsomt, at Een jeg er ej længer nu, jeg er bleven en Dobbeltgænger, som til Alt i Verden dobbelt trænger, til dobbelte Hoser og dobbelte Sko og dobbelte Kjoler og Senge til To.

Den Frygt, som her er udtalt, kunde ikke gjøre sig gjældende, naar Chr. Winther vilde holde Bryllup med Fru W erliin; thi hun var, efter danske Forhold, meget formuende. Og hun vilde ægte ham. Hans forviklede Pengeforhold kjendte hun og tog nu Alt i sin Haand. Hun gik til sin Fader og bad ham om at betale Win­ thers Gjæld. Gamle Lutthans skal med Rette være b Sml. Digtn. IX, S. 59. 2) Efterl. Breve S. 46. 3) Sml. Digtn. IX, S. 33. 4) Smsteds II. S. 195.