ChristianWinther_II

— 9 1 — interesserede sig for Det, der nu tilfældigviis var Ens Omgivelse, man fordybede sig i Smaating og stolede forresten paa, at man stod under Frederik den Sjettes landsfaderlige Varetægt. Nuomstunder ville Alle give sig af med det Offentlige, og det politiske Kandestøben gaaer ud over alle Grændser; dengang gik man til den modsatte Yderlighed: Ingen uden de særlig Kaldede gav sig i mindste Maade af med Sligt. Heller ikke fraoven ønskede man nogen Deltagelse i Statsstyrelsen fra Folkets Side, og man ansaae det overalt for en stor Lykke, at vi egentlig stod uden for alle de store Verdensbevægelser. I Danmark begyndte den almene Sans for Politik jo først at gjøre sig gjældende, da Gjedwad i 1834 blev optagen som Medarbejder i „Kjøbenhavnsposten“ og da J. F. Schouw aabnede sit „Dansk Ugeskrift“ for Artikler af politisk Karakter. Tidligere havde man ikke kjendt til Sligt; passe sine Sager inden for Hjemmets eller til Nød Klubbens fire Vægge og saa forresten forholde sig passiv — det blev betragtet som enhver god Borgers Pligt. Man saae med den største Ærbødighed op til de Højerestillede, og Standsforskjellen spillede en stor Rolle. I Slut­ ningen af Tyverne var der idyllisk Giæde og Veltilfreds­ hed over det danske Folk, overalt herskede der Ro og Velstand, og man havde Sans for paa gemytlig Maade at nyde Tilværelsen. Det Overdrevne, det Svulstige, maatte nu vige for Naturligheden. Man vil se, at disse Forhold stemmede godt over­ ens med dem, hvori Chr. Winther var opvoxet i Præste- gaarden, og egnede sig vel til at udvikle det sæilig Idylliske og stille Poetiske i hans Natur; men det kan