ChristianWinther_II

— 9 3 — Digtsamling. Den udkom i Maj 1828 og kaldtes kun „Digte“. Det kneb haardt for ham at bestemme sig dertil. Netop i denne Periode skriver han i et hidtil utrykt Brev til A . P. L iunge: „Jeg har altid den Vane at dreje og vende enhver Linie, som jeg Stymper vover at lade trykke, i Haanden, ligesom Gnieren sin Skilling, ikke som denne: af Kjærlighed til noget Kostbart, men af virkelig Angest og Forfærdelse“. Andensteds siger han: „For Poul Mollers Dom havde jeg en saa stor Respekt, at jeg fuldeligt er overtydet om, at min første lille Samling 1828 ikke dengang vilde være kommen for Lyset, hvis ikke min Broder just da havde været i Norge og jeg altsaa procul a fu lm in e “ a). Det kan være oplysende at kaste et Blik ud over den Tidsperiode, i hvilken Chr. Winther havde udviklet sig som Digter. I hans senere Drengeaar var Dan­ mark efter 1807 i en højst ulykkelig Tilstand. Alt var underlagt den materielle Nød, der endte med Statens Bankerot. Der var Brydninger og Usikkerhed i alle offentlige Forhold, og først efter Freden i Kiel 1814 kom der mere Ro over Tilværelsen; men da faldt ogsaa Folket hen i en langvarig Rekonvalescens, under hvil­ ken imidlertid den økonomiske Velstand voxede og dermed ogsaa en vis Tilfredshed. Men samtidigt der­ med herskede den største Aandløshed. Man havde hverken store Syner eller høje Længsler; Spidsborger­ lighed sad paa Tronen og kunde saa udmærket faa Lov til at brede sig uden at blive allarmeret. Man

x) Langt fra Lynet. Se „Museum“ 1896, II, S. 4— 5.