ChristianWinther_II

— 8 5 — Tilsidst siger Siiler: „Jeg elskede — men Hvem? Ak, dette Spørgsmaal gjorde jeg mig ikke selv. Det faldt mig aldrig ind at tænke mig disse To adskilte; ligesom de for min Tanke kun udgjorde eet Væsen, saaledes var det ogsaa mit Hjærte umueligt at fjærne dem fra hin­ anden, og, hvis det maatte hengive sig til den Ene, saa kom det nødvendigviis ogsaa til at omfatte den Anden med samme Kjærlighed“ x). Historien ender jo med, at Siiler lader sig vie til dem Bægge, naturligviis udenat de To indbyrdes vide Noget deraf. Lidt efter lidt adskilte Chr. Winther de To, nemlig fordi den Ene af dem snart forlovede sig, og nu sam­ ledes hans Følelser sig saa meget desto stærkere om Alvilde. Hartmann var Den, der — rigtignok først i 1837 — fortolkede hans berømte Digt til hende og gav det de Toner, der ere som fødte af Furesøen og Stemningen i Skovene omkring den. Fru Thora Voss bragte Winther Indbydelsen til i Hartmanns Stue at høre ham fore­ drage Melodien dertil, som ogsaa den til „Lille Kathrine“. Han lyttede stille, men ytrede kun faa Ord til Tak; hans Stemning var derimod talende. I Juni 1827 blev Thora M. forlovet, og under Slutningen af Winthers Ophold i Miiffelvians Hus, d. 6te Decbr. 1829, holdt hun Bryllup. Hendes Brud­ gom, som i 1801 var født i Wandsbeck, var Kandidat fra Gottingen og senere Dr. med. derfra. Han blev Amanuensis hos den bekjendte Brandis i Kjøbenhavn og nedsatte sig senere sammesteds som Tandlæge, i

0 Smsteds S. 217.