ChristianWinther_II

— 8 4 - lidt fornem; men denne Fornemhed fik ved nøjere Be­ tragtning et vist Anstrøg af Ironi og Naivitet, der tyde­ ligt viste, at den ikke var hende i Kjødet baaren, og den Livlighed og Lyst, den Kjækhed og Frihed, hvor­ med hun opfattede og behandlede Alt, hvad der kom hende imøde, tilintetgjorde lidt efter lidt hint kolde Slør. Der var næsten Intet, som jo ikke kunde vække hendes Latter, og selv det Alvorlige vidste hun at aftvinge en komisk Side. Felicia {Thora) var mild og venlig, men mere alvorlig, og en bly Undseelse for at træde frem i Ytringer og Domme røbede lidt den landlige Opdragelse. Men, vovede hun sig stundum til at fremsætte en Mening eller med højtrødmende Kinder at bekæmpe en Andens, saa kunde man være temmelig vis paa at høre noget Sundt og Veltænkt, medens Brunetten i sin kjække Iver tidt forsvarede de særeste Paastande, som hun ved mindste Modstand igjen lod falde. Naar saaledes Annette ofte uopholdeligt lod sin Tunges Liv­ lighed og sit Lune fri Raadighed, sad Felicia for det Meste tavs og fæstede sine smilende blaa Øjne paa mig, som om de vilde spørge: „Er hun ikke vel­ signet? Er hun ikke morsom?“ Og hvor velsignet, hvor yndig var hun saa ikke selv!“ 1). Andensteds lader han Silier sige, at bægge de unge Damer saae tavse paa ham, den brunette med et livligt, skjælmsk Udtryk i de sorte ø jne, den blonde, hvis klare, fine Ansigt og blaa øjne vare mindre bevægelige, med et idyllisk, dueagtigt Blik, der ikke var ganske frit for Sværmeri2). Hele denne Karakteristik af de to Søstre maa forekomme Enhver, som har kjendt dem, træffende. Sml. Digtn. IX, S. 213— 14. 2) Smsteds S. 210.