ChristianWinther_II

— 8 2 — Det kalde venlig for vort Blik tilbage hvert Lyspunkt af vort Samlivs svundne Dage, i Lyngbys Skov, paa Vedbæks Strande x), ved Sundets Vande; og hvert et Øjeblik saa tyst og roligt, naar Hjærterne meddelte sig fortroligt, og mangen munter Time atter med Dans og Latter. Farvel, min Nanna\ Glem kun Savnets Smerte! Men Mindets Fryd lad leve i Dit Hjærte! Og gjem med Trofasthed derinde en kjær Veninde!

III. Til Frøken C. H . 2) Et venligt Smil af Dig, Veninde, et kjærligt Ord kun af Din Mund mig trøster huldt som Vaarens Vinde, mig straaler som fra Himlens Tinde en Stjærne gjennem dunkle Lund. Dit Øjes liflig klare Kjærte og Vaarens Roser paa Din Kind, ej kjende de til Livets Smerte; thi Lilien har Du i Dit Hjærte til Vagt for Freden i Dit Sind. Et Hjærtes indre Værd, det rige, er jo et evigt utømt Væld. Lad Toner Dig min Tanke sige: Giv mig deraf, Du fromme Pige, en kraftig Balsam for min Sjæl.

Naar Winther i høj Grad var optagen af Alvilde Miiffelmann, saa nærede han heller ikke ublide Fø- x) Hvidts Sommerbolig laa i Vedbæk. 2) Charlotte Hvidt, se­ nere gift med Konferensraad Ehlers.