ChristianWinther_II

— 7 6 — hun gav ham, vare hans Ordenstegn. Han vilde gjærne sammen med hende have mange Narrestreger for; thi deri vare de Bægge Mestre; han holdt f. Ex. af at narre og drille Forlovede saa meget som mueligt, og dertil vilde han gjærne have hende med. Han var hendes svorne Ridder og ivrig i at skrive Breve til hende; men hun var temmelig doven paa dette Om- raade og synes ikke i Temperament at have svaret til ham. Og det Samme kunde jo med Sandhed siges om hende i Forhold til Chr. Winther. Fra hans Ophold i Miiffelmanns Hus skriver sig efter hans egen Opgivelse Digtene „Mismod“ 1) og tre Sonetter2), alle forfattede paa Kvisten i Bredgade Nr. 175. Det første af disse stammer aabenbart fra Tiden, inden Alvilde havde bemægtiget sig ham; da lyder det: Hvor tomt mit Hjærte, ak, hvor øde! Min Himmel er saa dunkelgraa,

ej Nattergalens Toner søde kan mere mig til Sjælen gaa. Hvor mat og usel selv min Klage! Der er ej Gnist af Kraft tilbage! O, gid jeg under Mulden laa! Jeg har ej Fryd, jeg har ej Smerte, jeg kan ej Blomstens Duft forstaa, og Tornen stikker ej mit Hjærte; thi det har rent forglemt at slaa;

mig Livets stærke Vexelsange gjør hverken frejdig eller bange, den indre Stræng de ikke naa. Naar mine vakre Venners Glæde mig lokker fra min stille Vraa, maa Rankens purpurgyldne Væde som Vand mig over Tungen gaa, x) Sml. Digtn. I., 50. 2) Smsteds S. 82, 84 og 85.