ChristianWinther_II

— 7 5 —

Snart voxede hans kvindelige Elev Alvilde ud af Lærestuen og traadte frem som en smuk ung Jomfru, kvik, klog og skarp, skjælmsk og dog naturlig, original, pikant og vittig, satirisk og uberegnelig, djærv og ærlig til det Yderste, ofte i poetisk Stemning og dog aldrig sentimental, meget musikalsk og med en høj, smuk Sopran, altid varmt begejstret for Skjønliteratur og glødende Patriot1). „Gulbrune Lokker de flagre i Vinden, „let er hun, rank som et A x ; Ja, hende er det, han har besunget i sit sjælden skjønne Digt: „Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Vove“. Hun var hans egentlige Kjærlighed. Dette første Digt til hende offentliggjorde han d. 18de Nov. 18262), da hun altsaa var 16 Aar gammel3). Det var en lang Kjær- lighedsroman, som nu udspandt sig mellem de To, og som først afsluttedes en halv Snes Aar efter; men det var ikke nogen lykkelig Kjærlighedsroman; thi hans Forelskelse blev ikke gjengjældt. Hun havde paa denne Tid foruden i Chr. Winther en varm Tilhænger i sin Fætter Guilian Noltenius, Søn af Weyses Julie Tutetn, gift med Kjøbmand Noltenius i Amsterdam. Denne Fætter, der — ligesom Chr. Winther — holdt langt mere af de smaa end af de store Kvinder, kalder hende i 1827 for sin kjære lille Søster, sin søde, spøgefulde Alvilde, med hvem han morede sig herligt. De Blomster, !) Derfor fik hun ogsaa langt senere — i Krigsaaret 1863/64 af Sorg over Danmarks Skæbne graanet Haar og aabnede aldrig efter den Tid sit Klavér for at spille paa det, 2) I „Kjøbenhavns Morgenblad“. 3) Hun var født 5te Juli 1810. „Øjet er sort, og Roser har Kinden, „ak, Du kan kjende hende strax!“