ChristianWinther_II

— 72 — Vej til Kregome ved Frederiksværk, hvortil han kom ud paa Natten. Her besøgte han Rasmus Nyerups Datter og Svigersøn, Pastor Strøm , om hvem Jens Kragh Høst siger, at han var „en af de blideste og i Selskabslivet behageligste Mænd“ 1). Hos Strøms var Winther aldeles som hjemme og fik der venlige Min­ delser fra Fensmark og Kjøbelev. Det var ikke saa underligt, at han ofte lagde Scenen for sine Digtninger hen til Præstegaardene; thi dem tilhørte en væsentlig Del af hans Barndom og Ungdom, og Den, der engang har levet et lykkeligt Liv i en landlig Præstegaard, vil altid sidenhen, naar han er borte derfra, komme til at lide af Præstegaardsve. Han siger med Rudolph Baum- bach i „Dødens Gudsøn“ : I Winthers Fortællinger „Et Vendepunkt“, „I Naadsens- aaret“, „Et Rejse-Æventyr“, „Episode af et Familieliv“ og „Paa Landet“ er det Præstegaarde, Handlingen helt eller paa enkelte Punkter foregaaer i, „Annette“ er til­ dels henlagt til „Præstens Enkesæde“, og hvor gjærne tegner Winther ikke Portrætter af Præste og Degne — hans Forfædre repræsenterede jo bægge disse! Han lader — som i de to førstnævnte Fortællinger — Præsten fortælle i første Person, saa man kommer til at tænke paa Digterens Ungdomsideal: selv at blive Præst. Hvor levende er ikke „den lille Pastors“ Billede i „A n n e t t e h v o r ypperlig Degnen i „Genrebilleder“ ! Ja, Præstegaardslivet og Præstegaardsbefolkningen vare x) Se J. K . Høst : Erindringer om mig og mine Samtidige, S. 166. 2) P. Hansens Oversættelse, S. 32. „Saadan en Præstegaard er for en Del Hvad Oasen er for en tørstig Kamel“ 2).