ChristianWinther_II

— 71 — Ridepisken fra Heiberg og — for Spøg banke ham dermed. Heiberg blev vred herover og mindede — dog tilsyneladende for Spøg — Winther om, at han ikkun var Børnedressør, etc. (han saae meget ond ud, sagde Winther), men at han selv (H.) var Professor, etc. Herover blev Winther saa forbitret, at jeg haabede, der blev en Duel af. Men, da Winther kom ud til Heiberg for at fordre en Forklaring over hine Ord, som han ej blandt Mængden vilde lade sig mærke med, at han var krænket ved, forsikrede Heiberg , at han ikke erindrede et Ord, som kunde have fornærmet ham, erklærede med den ærligste Mine af Verden, at han aldrig havde tænkt paa Sligt, saa der blev stiftet en Art Forlig imellem dem. Ogsaa dette synes mig meget karakteristisk for dem Bægge“ 1). Jeg har nævnet de Hjem, som foruden det miiffel- mannske bidrog til at gjøre Chr. Winther Livet kjært. Aldrig kom han til Bruns paa Sophienholm; Kuhlau , som ofte havde været Gjæst der, fortalte ham, at han ikke syntes om dette Hus, og Poul Meller var ækel ved Fru Bruns Affektion; men saa kunde paa den anden Side Heibergs Lovpriisninger over dette Hjem have bødet derpaa. Vist er det, at det ikke vilde have været Winther naturligt nok; det Jævne tiltrak ham mest, det kjendte han fra Præstegaardene, og det fandt han paa denne Tid hos en fjærnt boende Præstefamilie. Mangen Sommer-Løverdag Eftermiddag, naar det be­ gyndte at kølne, vandrede han paa sin Fod den lange i) Smign. hermed Jacobsens Dagbogsoptegnelser i Personalh. Tidsskrift 1899, II., S. 89.