ChristianWinther_II

— 7 0 —

vilde Tanken svimmel blive, om den ikke sø sy g blev, ikke just af Søen dukket, ej af Frygt for Storm og Skjær, men ved selv at blive vugget, lille Hjærte, Dig saa nær, at den kan til Dig sig hælde, hvert af Dine Slag kan tælle og tør drømme sig lidt kjær.

Med denne Hilsen sejlede Johanne Luise. Heiberg og Winther ilede ud til Bellevue; men, da de kom der , var Skibet allerede et godt Stykke nordpaa; de hilsede det da som fortalt i Winthers Vers og fik hurtigt et dundrende Svar tilbage, mens de selv i Kikkerter spejdede efter den Bortdragende. I Kristiania fremsagde Jfr. Pdttges Winthers Digt „Sauvegarden“ og modtog deroppe Brev fra h am *); men dette synes ikke at exi- stere mere. 1 Maaske har der paa denne Tid hersket Skinsyge mellem Heiberg og Winther, da de Bægge vare for­ elskede i den Samme. Den Vende September 1829 skriver P. V. Jacobsen 2): „Chr. Winther og Heiberg , der ere Dusbrødre, have alligevel — som jeg troer — aldrig ret kunnet lide hinanden. Imidlertid var det dog næppe dette, men snarere overmodig Glæde over, at han Dagen forud havde talt for Kongehuset og at han havde gjort Vers til Transparenter til Festen om Aftenen i Lyngby3), der ved denne bragte Winther til at tage x) Se Joh. Louise Heiberg: Et Liv gjenoplevet i Erindringen I S. 148, 149, 160. 2) Jacobsens Breve S. 76. 3) I Anledning af Prins Ferdinands og Prinsesse Carolines Bryllup 1ste August 1829 bragte Studenterne de Nygifte et Fakkeltog ud til Frederiksberg; Chr. Winther havde skrevet Sangen (Saml. Digtn. I, S. 4), holdt Talen og var en af Anførerne. Næste Aften var der Stads paa „Sorgenfri“.