ChristianWinther_II

— 6 9 — Hvert Skud var som et kjærligt Ord, der gaaer til Hjærtet; thi Farvellet fra Skibet, som forbi os foer, med trende Skud os blev gjengjældet.

Efter Fru Heibergs Meddelelse til mig1) hentydes der i disse Vers til hendes Norgesrejse i Sommeren 1829 sammen med N . P. Nielsen, Madam Wexschall og den yngre Foersom. Lige tør Afrejsen havde hun gjort et Østersgilde for Heiberg og Chr. Winther, og de fulgte hendederefter ombordpaa Skibet. Chr. Winther spurgte: „Hvad har De nu med for at forhindre Søsyge?“ Hun lagde Haanden paa sit Hjseite og svarede:„Det ligger her.“ Heiberg havde nemlig samme Morgen sendt hende Digtet „Præservativ mod Søsyge“ 2), hvori der staaer: „Dette maa i bogstavelig Forstand lægges paa Hjærte.“ Det er jo nemlig et bekjendt Sagn, at Søsyge forebygges derved, at man lægger et Stykke Skrivpapir paa Brystet. I det omtalte Digt staaer der:

Kunde Den, som Verset skrev, raade lidt for Vejr og Vinde, skulde Sol og Maane skinne, Himlen uformørket blev; hver en stridig Sirøm blev stillet, Havets hele Bølgeflok blev et Spejl kun for et Billed, som man aldrig skuer nok; alle Storm-Dæmoner vege, kun en Zefyr skulde lege med Johannes brune Lok. Turde Den, som Verset skrev, Tanken det i Følge give,

!) Mindre udførligt meddelt i hendes „Et Liv genoplevet i Erindringen« I, S. 144— 45. 2) Heibergs Poetiske Skrifter VIII, 325.