ChristianWinther_II

— 6 7 — Til videre Oplysning om Forholdet mellem Heiberg og Winther i denne Periode kan der anføres, at Winther ikke mundtligt raadspurgte ham paa Digtningens Om- raade; her virkede Heiberg kun paa ham ved sine kritiske Arbejder2). Forresten vil jeg pege paa et Digt, Winther i sine ældre Dage skrev til sin Hustru: „Med Johan Ludvig Heibergs Buste“ 3); deri siger han: I Ungdomstid vi ofte saaes

og færdedes i Lyst og Gammen; vi fjærnedes, men som en Laas Erindringen dog holdt os sammen. Da han var ganske ung, man saae, han Mer end mangen Gammel vidste, og, hvis det kommer an derpaa, saa blev han ung indtil det Sidste. Ja, han var ung! Du maa ej tro, han sad forsagt og næred Sorgen; hver Aften lagde han sig fro, og frejdig vaagned han hver Morgen.

dog ikke før nu kunnet sige Dig noget Afgørende. Jeg har — efter Dit eget Raad. — talt med Heiberg, og jeg har endnu engang konfereret med mine Forældre. Skjøndt nu disse ikke ere inddrukne af hine trivielle Fordomme mod Skuespillerstanden, og skjøndt de mere end een Gang have forsikret mig, at de ikke vilde lægge mig nogen Hindring ivejen for mit Ønske, saa have dog baade deres og Heibergs Indvendinger i Forening med mine egne Tvivl gjort Ud­ slaget og bevæget mig til aldeles — skjøndt med megen Smerte — at opgive denne lokkende Plan. Jeg skynder mig foreløbigen at melde Dig dette; mundtligen vil jeg udførligere forklare mig. Jeg behøver vist ikke at forsikre Dig om, hvormeget jeg holder af Dig. Lev vel! Christian Winther1). x) Originalen findes paa Det kgl. Bibliotek. 2) Se Breve fra og til C. W., S. 182. 3) En Samling Vers, S. 26. 5*